Kinky De La Rosa 2019, Vintage Port, 750ml
Kinky De La Rosa 2019, Vintage Port, 750ml
Produktbeskrivelse
Kinky de la Rosa er lavet på Vingården Quinta de la Rosa, som ligger i det nordlige Portugal i hjertet af Dourodalen - hjemsted for portvinen og et af de smukkeste vindistrikter i hele verden. Dalen strækker sig langs floden Douro ind mod den spanske grænse, hvor det berømte Ribera del Duero distrikt tager over.
Quinta de la Rosa har produceret portvin siden 1815 og er i dag styret af den søde Sophia Bergqvist, hvis bedstemor fik vingården foræret i barselsgave. Huset ejer 55 ha vinmarker i det bedste område af Dourodalen, og alle marker har den højeste A-klassifikation, hvilket er meget usædvanligt.
Vi i Suspekt har selv været nede og besøge hende og huset, hvor vi sammen nøje har udvalgt netop de vine, som vi syntes passer til os i Suspekt.
Vi har trampet druer med de bare fødder, og sprøjtet en masse kærlighed i flaskerne.
1999 vintage er symbolet på den første Suspekt udgivelse, og der eksisterer kun 50 flasker til salg af denne.
2019 vintage symboliserer 20-året for vores første udgivelse, og den er den nyeste vintage, som vi har kunne lave sammen med Sophia.
Vinmageren er den anerkendte Jorge Morreira, som har ført Quinta de la Rosas portvine og bordvine helt til tops i den portugisiske vinverden. Vinene får år efter år meget høje vurderinger i de internationale vintidsskrifter.
Vintage:
Denne vintage port er lavet på de klassiske portvinsdruer touriga nacional, touriga franca, tinta barroca og tinta roriz fra de bedste marker i området - nogle af dem beplantet tilbage i tiden før 1. Verdenskrig. Vinen lagrer 18 mdr. på store fade og aftappes herefter på flaske uden filtrering. Kan drikkes helt ung, hvor frugten er frisk og tanninerne livlige, men vintage portvin har som regel brug for 10-20 år til at modnes optimalt og kan gemmes yderligere 10 år eller længere.
Dyb og næsten sort i farven, når vinen er ung. Duften er rig på mørke modne bær, fad og vanilje. Alkoholen river lidt i næsen, men det fortager sig efterhånden, som vinen modnes. Smagen er frugtmættet - ikke sødladen, men fyldig og cremet. Når vinen ældes, bliver farven mere brunlig, og farvestoffet bundfælder sig i flasken. Derfor bør al vintage port dekanteres før servering, og flasken stilles i oprejst position et døgn, før den omhældes. Mere end 10 år gammel vintage port bør nydes samme dag, som flasken er åbnet.
Fakta:
Land: Portugal
Område: Douro
Druer: Touriga nacional, touriga franca, tinta barroca og tinta roriz m.fl.
Vinifikation: Konventionel
Lagring: 18 mdr. på egefade
Alkohol: 19 pct.
Smag: Sød