Naja Rosa - Naja Rosa, CD
Naja Rosa - Naja Rosa, CD
Produktbeskrivelse
De sidste 5 år har NAJA ROSA KOPPEL boet i New York og optrådt overalt fra spillesteder, gader og stræder til Subway'en. Bosat på et loft i Brooklyn, kom overblikket over de numre, der udformer hendes debut-album i en alder af snart 30 år. Og hendes første deciderede solokoncert i Danmark blev afviklet på årets Spotfestival i Århus, iøvrigt kvitteret med en ren 6-stjernet anmeldelse af Gaffa. Så måske debut på flere måder, men i sandhed en meget erfaren debutant.
NAJA ROSA med efternavnet KOPPEL har siden hun var barn fulgt musikken, eller måske nærmere omvendt. Som yngste datter af Thomas Koppel og Annisette skrev og komponerede hun sange som lille og indspillede første "demo" med en veninde i haveforeningen, da hun var 5 år. Som 11-årig fik hun en 4-spors båndoptager, og så er det gået derudaf Naja Rosa begyndte at rejse til USA som 14 årig og mødte og arbejdede med producere overthere. Så flyttede hun permanent til L.A. og fortsatte det musikalske samarbejde.
Derudover turnérede hun med Savage Rose rundt omkring i verden, og komponerede 2 sange til den seneste plade som var nomineret til 3 DMA's i 2008.
Videre rundt i verden med bopæl i Puerto Rico og nu senest i New York.
Sideløbende med musikken, er fotografi hendes anden store passion. I 2007 lavede hun en fotobog med billeder og historier fra de mange rejser rundt i verden med musikken. Samt fotos til pladecovers som indbragte en nominering til en DMA for coveret til Savage Rose's "Universal Daughter".
Det var først da hendes far døde, at hun for alvor begyndte med klaveret, lyden og tonerne manglede simpelthen...
Faktisk er hele det kommende album komponeret og skrevet ved klaveret. Det er indspillet i Danmark og mixet i New York af Bryce Goggin (Pavement, Phish, Joan As Police Woman osv), og mastereret af Fred Kevorkian (Willie Nelson, White Stripes osv) i Avatar studiet ligeledes i New York.
Tracklist
1 Set It On Fire
2 From The Bed To The Floor
3 Winds Are Changing
4 When The Smoke Clears
5 Fly Away
6 Heaven Is Crying
7 The City
8 Mountain Of Love
9 Fallin'
10 If Time Was A Religion